Befri din skrivning | kontakt | Martin Lund | Anders Rou Jensen | referencer | SKRIV MED OVERSKUD | Aftenkursus

Befri din skrivning holder både aftenkurser i eget regi, højskolekurser og kurser i virksomheder.  


Udtalelser

Kærlighed og perfektionisme går sjældent særlig godt i spænd. Det var ikke desto mindre hvad jeg oplevede på kurset "Befri din Skrivning". De to undervisere har en til flueknepperi-grænsende høj faglighed, men dertil en stor kærlighed til det uperfekte (os deltagere). Giv os mere … et opfølgningskursus, en skrivegruppe … bare kom med det!

Anne Vinding, psykoterapeut
Befri din skrivnings aftenkursus, 2011
 

Det var inspirerende at blive introduceret til tankerne bag flowskrivning. Ofte kører jeg som skribent fast i en rille og en særlig arbejdsform. Introduktionen til flowskrivning har udviklet min forståelse for hvordan jeg arbejder når jeg skriver. Samtidig har det givet mig nogle redskaber til at arbejde hurtigere og mere fokuseret.

Thomas Worm, kommunikationsmedarbejder
Kursus hos Professionshøjskolen Metropol, 2011
 

Anders' og Martins engagement og dybe interesse for sprog, tekster og skriveprocesser smittede af på os kursusdeltagere og skabte en god stemning. Vi fik masser af kursusmateriale, gode råd, værktøjer og øvelser, så man kunne komme rigtig langt i løbet af kurset. Og Anders og Martin forholdt sig indgående til os alle sammen og vores niveauer og dårlige vaner, så alle kunne få hjælp og rykke sig.

Annette Bjerre Ryhede, selvstændig kommunikatør
Befri din skrivnings aftenkursus, 2011
 
 
 

Befri din skrivning har holdt sommer-ugekursus på Vallekilde Højskole i 2010 og 2011, og gør det igen i 2012.
Se fem udtalelser fra det første kursus her.

 
Godt kursus hvor jeg fik værktøjer til hvordan jeg kan forbedre min skriveproces og gøre mine tekster mere inspirerende, læseværdige og målrettede. Derudover har jeg lært en del om grammatik, som kan være med til at forbedre sproget i mine tekster. Det har været lærerigt både at følge de andre kursisters udfordringer og få konstruktiv feedback på mit eget arbejde.

Majbritt Steffensen, HR-medarbejder
Befri din skrivnings aftenkursus, 2011